Great ocean road.

13.February 2012 - Apollo Bay


I selskab med mine 3 skæletyskere tager jeg på roadtrip på Den Store Vej ved Det Store Hav. Bilen (Barney) er fuldt pakket og vi sætter i gear fra Melbourne mod Adelaide hvor vi sætter to af pigerne af og fortsætter videre mod Perth.Første stop er Bell's Beach - og herfra lander vi på den ene første klasses strand efter den anden. I Lorne, en lille ferie-havneby finder vi vejskilte mod et vandfald(!) så vi bliver hurtigt enige om at sætte kursen mod Erskine Falls.
Det skal lige siges at Barney (bilen) ikke længere er helt ung, så da vejen pludselig går MEGET stejlt nedad kigger vi alle lidt skævt på hinanden. Turen tilbage var da heller ingen picnic, men det var absolut besværet værd. Her om sommeren er det de færreste vandløb og åer der rent faktisk er vand i - så vi var godt tilfredse med den høje rislende vandfald.
Fra Erskine Falls går turen op til Teddy's Lookout - en meget afsides udsigtspost med udsigt helt derud hvor jorden runder.
for natten gør vi holdt på en lillebitte campingplads som ligger helt ned til stranden, så i morgen kan vi jo stå op og hoppe direkte i havet, hvis vi har lyst til det.