The Grampians pt 1

15.February 2012 - The Grampians


Få kilometer (ca 30 km) fra Portland ligger Cape Bridgewater, som eftersigende er en af Victorias fineste strande.
Med sin flere kilometerlange stand og fint hvidt sand, gør Cape Bridgewater det bestemt også meget godt.
Vi sætter kurs ind i landet mod den store nationalpark The Grampians. Som vi nærmer os nationalparken kan vi se de store klipper rejse sig over horisonten. Igen kigger vi lidt skævt til hinanden - det er trodsalt et sted blandt de klipper, vi har vores destination - og de bliver ikke mindre som vi kommer nærmere - og Barney bliver jo heller ikke ligefrem yngre. Han klarer turen uden problemer og vi finder hurtigt Halls Gap, en lille bitte by som ligger i en dal bland alle de store bjerge.
Det er sjovt som folk har valgt at bo nogle sjove steder, nogle af de huse som ligger i Halls Gap er kun tilgængelige via en lille bitte sti og en pokkers masse trapper.
Efter så lag tid i bilen er det rart at komme lidt ud, (selvom der er ca 38 grader varmt) så vi går en tur i skoven, og støder på både emuer, kookaburraer, echidnaer og kænguruer. Meget sjovt.
Kookaburraen er en fugl hvis lyd minder skræmmende meget om en gal videnskabsmands latter, man kan høre den overalt i skoven(også om natten).
Efter en lille tur i informationscenteret finder vi den fjerneste (og billigste) campingplads af alle, og når man sådan er fire piger på tur uden internet eller telefondækning må man jo finde på noget at lave, vi har spillet kort i 1½ time, og vi har kun EN ENESTE CD!
Denne gang ved vi at den udsigt vi vågner til er noget anderledes (billedet med teltet).