The Grampians pt 2

16.February 2012 - The Grampians


Man bliver lidt blød indeni når man står op til en solopgang over de Grampianske bjerge og kænguruer som har lyst til en bid af ens morgenmad.
I dag står menuen på bjergbestigning, vi besluttede os for at tage turen op til en af de mest besøgte udsigtsposter i The Grampians - The pinnacle. Vi startede tidligt før det kunne nå at blive for varmt (kun ca 27 grader) og lidt skyet, så vejret var på vores side. Gåturen er 2.2 km lang og det går ca 300 meter opad. Vi havde naturligvis pakket bilen således at rygsække og den slags lå nederst og vand og mad lå øverst, og lige glemt at overveje at vi alle sammen var i flade sandaler og klipklapper. Rookie mistake.
Afsted det gik over stok og sten i meget flade sandaler. Da vi var godt og vel halvvejs var vi alle ret sikre på at toppen måtte være lige om hjørnet,(PUH) men så er det jo godt når de folk som er på vej ned lige kan minde en om at man kun lige er startet. Heldigvis var udsigten fra toppen det hele værd, skov, bjerge for alle pengene. Men altså, man kan næsten kalde hele the Grampians en stor udsigtspost med bjerge, skove og store åbne græssletter
På denne tid af året er der ikke meget vand i de ellers talrige vandfald, bække og creeks rundt omkring i nationalparken.
Nede i Halls Gap har de oprettet et kulturcenter, bygget på den mest moderne vis som perfekt ind i den smukke og ældgamle natur. Et velskabt ingenmandsland mellem den dramatiske natur og dens lange fortid og den moderne teknologi og den strømlinede nutid. Herfra har man lavet en lille gåtur igennem skoven hvor man igen kan møde de fleste af nationalparkens dyr en god gåtur på ca 2,5 km. Temperaturen nåede ca 35 grader i løbet af dagen så efter al den gåen og bjergbestigningvar vi alle i humør til et bad. Vi forlader the Grampians med kurs mod Horsham en lille by med egen svømmehal og udendørsbad(!!) efter sådan en dag er man næsten ligeglad med at de kun har den kolde hane i bruseren.
Vi finder en lille plads nær ved den highway som skal få os videre mod Adelaide . Vi har stadig hverken internet eller telefon - man begynder næsten helt at savne dem derhjemme.